800 heste. Mindre kan simpelthen ikke gøre det. Den nye Hennessey 25th Anniversary Edition HPE800 Ford Mustang markerer den amerikanske tuners 25 år fødselsdag med et brag, for der er altså smæk på den 5,0 liters V8’er, der så smukt gemmer sig i motorrummet, mens du desuden får en sort satan med specielle emblemer til at markere overfor de andre på vejen, at det her ikke er en standard Mustang. Der bliver så godt nok kun lavet 25 eksemplarer, og prisskiltet er uden omkostninger til import og afgifter i Danmark, så det er heller ikke en billig hest. Men sikke da en voldsom amerikanerslæde.