Gør dig klar til at blive rusket godt og grundigt igennem, for Hellraiser: Judgment rammer dine ømmeste nerver d. 13. februar, når 10. film i rækken i den famøse Hellraiser-serie har premiere. Ja, det bliver skummelt. Denne gang får Pinhead sine nederdrægtige fingre i tre politibetjente, og så kan du vel godt regne ud, hvad der sker. Eller det kan du vist alligevel ikke, for hvis traileren, som du ser her i videoen, er retvisende for hele filmen, er det jo ubehageligheder, som selv den ondeste fantasi ikke kunne finde på.