En hængekøje oser af afslapning, og Hammock-Compatible Sleeping Bag har endda smidt en sovepose ind i skidtet, så du også kan bruge den, selvom vejret ikke lige er til det. Sådan skal dén skæres. Du skal bare bruge to træstammer eller et eller andet, der kan fungere som støtte for snorene til hængekøjen, og så kan du lægge dig til rette i soveposen, der sagtens kan holde dig varm ved temperaturer omkring nul grader. Det hele vejer lidt over 1 kg., og du transporterer sove-anordningen i en kompakt sæk – som du kender det fra en almindelig sovepose.