I den perfekte verden har du en garage på størrelse med en sportshal, og den er fyldt med de sindssygeste superbiler, som bare står og venter på, at du rykker dem ud på asfalten. Sådan er det bare langt fra i virkeligheden, men med G8 Experience kan du faktisk få en tur i en af de vilde slæder uden at blive ruineret. Her betaler du nemlig kun for en køretur på 15 minutter eller helt op til en time, og du kan frit vælge mellem et udvalg af Ferrarier og Lamborghinier, så der er masser af køretøjer til at opfylde drengedrømmen.