Hvis du har set Pimp My Ride, kender du også Galpin Auto Sports, der overtog showet efter West Coast Customs, og de er ikke ligefrem kendte for at lade fantasien sætte begrænsninger, når det kommer til at omdanne vilde slæder til balstyriske biler. Det er heller ikke tilfældet med den her Ford GTR1. På ydersiden finder du et håndlavet chassis af aluminium med 13 cm. ekstra i bredden end en standard Fort GT, der i forvejen fylder godt på vejen, og så er der også lige 20 tommer alu-fælge med Pirelli P-Zero-dæk og detaljer af kulfiber til at fuldende det sygt gennemførte look. Okay, vi kunne godt have undværet den blå kabine, der måske er lidt for meget Pimp My Ride-agtig, men det er til at tilgive, når man kigger under motorhjelmen og finder den imponerende V8’er på 4,0 liter med 1.058 hestekræfter og et moment på 1.345 Nm. Ikke tosset.
Det er ikke særligt fedt at være et hoved lavere end alle andre. Jaja, det giver måske en fordel i en omgang limbo, men ikke i så mange andre situationer. …
Læs mere3D-printere eksploderede i popularitet for omkring 10 år siden, og fænomenet er stadig voldsomt populært. Her er det fede jo så, at 3D-printerne bare bliver bedre og bedre. Det beviser …
Læs mere