Jaja, en BMW M6 er da fin nok. Men hvis du alligevel lige vil have den helt op at ringe, har gutterne hos G-Power den helt rigtige løsning til dig. Du skal bare lige give dem en E63 M6 at lege med, og så får du et tunet monster med 1001 hestekræfter og et moment på 900 Nm fra den 5,0 liters V10’er, der er i stand til at hamre derudaf med 371 km/t – hvis du altså tør presse den helt derop. Og de sørger selvfølgelig også for at opgradere stumperne, så du for eksempel får en udstødning af titanium, keramiske bremser, 21 tommer fælge og et bredere bodykit, mens indersiden er forkælet med kulfiber, Alcantara og et speedometer, der går op til 400 km/t. Det er jo rart nok at vide, hvis du kører over 37o km/t.