Vi skal også huske at rose de skøre japanere, når der rent faktisk dukker noget brugbart op i den kæmpe strøm af mærkelige gadgets, der fosser ud ad landet.

Og Frozen Beer Slushie Maker er mere genial end gal.

Maskinen er lavet af det japanske bryggeri Kirin Ichiban, der har haft stor succes med at servere kolde øl med en iskold top af pisket skum, og det er lige præcis, hvad den her anordning kan servere i dit eget hjem.

Skummet holder øllen koldere i længere tid uden at vande den ned med isterninger, og det er jo ret brugbart her i den danske sommervarme.