Frauscher 1414 Demon

Jaja, sommeren kan virke langt væk, men den er altså lige rundt om hjørnet, og så får du brug for en ordentlig båd til at imponere damerne. Som den spritnye Frauscher 1414 Demon. Den 46 fod lange østrigske båd (ja, du får svært ved at finde en kystlinje i Østrig, men det er altså her Frauscher har hjemme) har snildt plads til 12 personer, som kan slange sig i luksus med rigeligt med solpladser og en bar på toppen. Så kan det godt være, at der kun er sovepladser til fire personer, men alt det sjove foregår jo også oppe på dækket, hvor de to motorer med sammenlagt 1.040 heste leverer soundtracket.