Udviklingen i robotindustrien går rasende stærkt, og forskere på MIT har udviklet superstærke robotmuskler, der er i stand til at løfte 1000 gange deres egen vægt. Ja, det er eddersparkeme meget. Du kan se, hvordan det fungerer i videoen ovenover, og det går i korte træk ud på, at robotarmene bruger et metalskelet omgivet af vand og et lag blød plastik på ydersiden, hvor selve aktiviteten i de kunstige muskler fungerer ved at skabe vakuum i vandet. Okay, det er den ekstremt simple version, men fakta er i hvert fald, at det er en billigere, stærkere og mere driftsikker løsning i forhold til de nuværende robotarme.