I ur-verdenen kan du slippe vanvittige beløb for det rigtige match til armen, men hvad er forskellen på et ur til 33.000 kr. og et til 580.000 kr. egentlig? Det kigger Watchfinder nærmere på her i videoen, hvor de sammenligner et Patek Philippe 5170P og et Omega Speedmaster Moonwatch. Det er selvfølgelig klart, at materialerne bærer en stor del af prisskiltet, men for den kyndige ur-aficionado, er der altså også en masse små detaljer, som kan være med til at retfærdiggøre prisskiltet. Moralen er nok, at hvis du ikke ved så forfærdeligt meget om ure, er der ikke den store grund til at lægge boksen for et. Hvis du til gengæld er helt tosset med de tikkende mesterværker, får du enorm glæde ud af de dyrere varianter.