Fords nye lydisolerende hundehus beskytter dyrene mod larmen fra fyrværkeri

Fords nye lydisolerende hundehus beskytter dyrene mod larmen fra fyrværkeri

Fyrværkeri er fedt. Altså for os mennesker. De firbenede er knapt så vilde med de store brag, men nu kommer der hjælp fra en uventet side, for Fords nye lydisolerende hundehus beskytter dyrene mod larmen fra fyrværkeri. Ja, det er da ret genialt, og i videoen herunder får du et kig på huset. Det specielle trick for at holde larmen ude er ganske simpel støjreducering – som du også kender fra hovedtelefoner – der altså giver et helt roligt miljø inde i hundehuset. Indtil videre er der godt nok kun tale om et koncept, men de burde da bare sætte masseproduktionen i gang med det samme. Det er jo også synd for hundene, at de skal bedøves med piller bare for at komme helskindet gennem Nytårsaften.