De laver i forvejen den voldsomme Ford F150-Raptor, og nu overfører Ford noget af vildskaben til den nye Ford Ranger Raptor. Den er i hvert fald ikke stor og doven. Ford Ranger Raptor er udviklet i Australien og bliver bygget i Thailand, og den kommer overraskende nok ikke til salg i USA – hvor den ellers burde have et enormt marked – så amerikanerne må altså hente den i udlandet, mens det til gengæld er os andre, der får del af goderne i denne omgang. Og der er masser af goder. Du får for eksempel en Diesel V4’er på 2,0 liter med biturbo og 213 heste med et moment på 500 Nm, og der er selvfølgelig firehjulstræk og en frigang på hele 283 millimeter til at give den en ordentlig tæsketur i terrænet. Det er jo her, sådan et bæst hører hjemme.