Nu er der endelig kommet en officiel trailer til verdens første film skudt udelukkende i første persons synsvinkel, og du kan se den i videoen ovenover. Nøj, der er knald på. Hardcore startede med at samle penge ind via en crowdfunding kampagne på Indiegogo, og nu er den altså ved at være færdig, så du kan se den i biografen senere i år. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det bliver for belastende at glo på synsvinklen i halvanden time i træk, men det fungerer faktisk overraskende godt i traileren, så der er altså en chance for, at det bliver den fedeste actionfilm nogensinde. Det skal i hvert fald ses.