Folkene bag FlyingJACK kalder den selv for en drikkedunk til mænd, og selvom det kan være lidt svært at se, hvorfor der skulle være forskel på drikkedunke til mænd og kvinder, kan der måske alligevel godt være noget om snakken. Vi ville i hvert ikke have noget imod at drikke af sådan en beholder til træningen. FlyingJACK er nemlig lavet af rustfrit stål og formet som en hestesko, og der er plads til en halv liter væske, så du kan slukke tørsten i sej stil. Så kan det selvfølgelig godt være, at det rustfrie stål er med til at øge vægten betydeligt i forhold til en plastikflaske, men hvis du alligevel er i træningscentret, gør det jo ikke så meget, at der er lidt ekstra jern at løfte rundt på.