Allerede på navnet kan man godt fornemme, hvor meget potentiale for hygge der er i den her gadget. Flydende Hængekøje. Det lyder jo fremragende. Og konceptet er lige så simpelt, som det er genialt, for det er lige præcis fusionen mellem en hængekøje og en luftmadras, som du kan smide i poolen og bruge til en ordentlig slapper. Og med overfladen af blødt netstof er din krop delvist nedsænket i vandet, så du hurtigt kan regulere temperaturen ved hjælp af vandet. Det eneste problem er, at den maks klarer et mandfolk på 100 kilo, men hvis du er over den grænse, må du jo købe to styks og lægge dem ovenpå hinanden. Eller 3. Eller 4.