Der er nørder, og så er der DIY-manden Allan Pan fra Sufficiently Advanced. Han går til ekstremerne for at virkeliggøre sine fantasier. I videoen ovenover ser du hans nyeste projekt, der består af håndmonterede flammekastere, der spreder to meter lange flammer, når han slår i luften, og det er både ret imponerende bygget, men også ret farligt. Hvorfor har han så lavet sådan noget djævelskab? Fordi han er fan af animationsserien The Legend of Korra: Turf Wars Part One, hvor heltene altså kan kontrollere ild på samme måde. Jaja, hver sin lyst. Og før du begynder at rode med noget lignende derhjemme, må du nok hellere lige tjekke op på lovkravene på området, for det er temmeligt sikkert ulovligt at rende rundt med sådan noget i det offentlige rum. Så du skal egentlig nok bare lade være med overhovedet at rode med flammekastere.