Hos Ferrari har de et helt udviklingsprogram, som de kalder One-Off, og her får de al deres tid til at gå med at designe helt unikke biler i ét enkelt eksemplar. Deres nyeste kreation hedder Ferrari SP38, og du kan se nærmere på bilen i billederne ovenover. Ja, den er faktisk ret lækker, og bilen er specialbygget til en ukendt kunde, der får lov til at køre rundt i noget helt unikt. Ferrari SP38 er bygget på en Ferrari 488 GTB, og de fremviser den officielt nu på lørdag til Concorso d’Eleganza Villa d’Este, hvor der kommer mere info. Derfor ved vi heller ikke så meget endnu – udover de officielle billeder – der giver tydelige kip med kasketten til den klassiske F40 og 308 GTB. Så gør det ikke så meget, at den aldrig bliver masseproduceret.