Blærede biler, brandvarme babes og testosteronpumpede mandfolk. Det er hele essensen af Fast & Furious, og nu kan du opleve det i levende live, når Fast & Furious Live kommer til Danmark. Det hele foregår i Royal Arena i København d. 15. til d. 17. juni 2018, og du kan godt forberede dig på en voldsom omgang. Det to timer lange show voldpumper dig med Hollywood-stunts, pyroteknik, 3D-teknologi og selvfølgelig Doms Dodge Charger og The Flip Car fra Fast & Furious, der er med til at give publikum en sej oplevelse. Men vi kan snakke for vores syge moster. Denne video gør det bedre.