Vi har tidligere set den voldsomme Teslonda demonstrere evnerne i en meget kort video, men nu er den tilbage med et mere detaljeret kig på alle de lirede komponenter, og det ser du i videoen nedenunder. Den er voldfed. Teslonda er en sammenslutning af Tesla og Honda, fordi det ret basalt er en Honda Accord fra 1981 smidt på en Tesla Model S, og resultatet er et fartmonster, der blæser fra 0-100 km/t på under 3 sekunder, mens den desuden er udstyret med fede kontakter og et instrumentbræt med uendeligt meget 90’er nostalgi. Den er bygget af “Jimmy Built”, og han fortjener da virkelig et klap på skulderen. Stærkt gået.