Det kan da godt være, at du får mega ondt i fødderne af at sparke til den her fodbold, men det er heller ikke meningen, at du rent faktisk skal bruge den til at lege med. Den er til pynt, og håndværket bag er temmeligt imponerende, som du selv kan se i videoen ovenover. Fodbolden er lavet af den russiske snedker Vladimir Zhilenko, der først limer træet sammen og derefter sliber de skarpe kanter for til sidst at ende med en perfekt, rund bold. Det er lige præcis sådan et projekt, der beviser, at processen kan være mindst lige så imponerende som slutproduktet.