Hvis ikke du sætter barren højt og tror på dig selv, er der ingen andre der gør det. Og hvis du mangler inspiration til, hvordan det skal gøres, er Elon Musk et rasende godt forbillede. Han er sgu for vild. Her i bogen får du et indblik i entreprenørens liv fra den svære opvækst i Sydafrika til toppen af forretningsverdenen ved at stå i spidsen for banebrydende projekter som Tesla Motors, SpaceX, PayPal og SolarCity, der har gjort ham til teknologibranchens alfahan. Det er god inspiration, hvis du lige sorterer lidt af selvforherligelsen fra, men så er det virkelig også læsning, der giver én sult efter at opnå mere her i livet.