Produktionen af nye Tesla Model 3 har efterhånden ramt en del bump på vejen, men hvis der er noget Elon Musk er en mester i, så er det at overkomme forhindringer og føre sine drømme ud i virkeligheden. Og det skal selvfølgelig også nok lykkes denne gang. Derfor mener Tesla-bossen så åbenbart også, at det er på tide med noget mere åbenhed omkring produktionen, og det får du nu, for Elon Musk giver en sjælden rundvisning på Teslas megafabrik i et indslag til TV-programmet “CBS This Morning”, og du kan følge med i videoen herunder. Der er faktisk mange interessante afsløringer fra fabrikken. Blandt andet ser du den enorme overflod af robotter og nye dele i bilerne, og Elon Musk fortæller desuden, at han efter at have overtaget produktionen nærmest er flyttet ind på fabrikken. Han er ikke bange for at smøge ærmerne op og tilføre noget blod, sved og tårer for at få succes. Stor respekt. Tesla Model 3 skulle i øvrigt være klar til leveringen om tre til seks måneder.