LG har lige smidt en bombe af en gamingskærm på markedet, for den fejer konkurrenterne af banen med en imponerende opdateringsfrekvens.

Den nye skærm hedder UltraGear GX7, og den er intet mindre end sindssyg. Jamen, det er den altså.

Du får nemlig en 27″ OLED-skærm med en opdateringsfrekvens på vanvittige 480Hz, og responstiden er holdt nede på kun 0,03 millisekunder!

LG siger selv, at det er den hurtigste QHD OLED-skærm nogensinde. Og med både NVIDIA G-Sync og AMD FreeSync er du sikret et billede uden tearing og flimmer, mens der også er styr på farverne med VESA DisplayHDR True Black 400-certifiering, så du får et bredt farvespektrum og dybe, dybe sorte nuancer.

Og prisen?

LG UltraGear GX7 koster 1.000 dollars, hvilket er lige en snas billigere end Sonys InZone M10S, der også leverer 27 tommer med 480Hz.


Se andre seje sager om: