Dyson laver i forvejen ventilatorer uden blade, og det er lige præcis det koncept, der også bliver benyttet i den nye Edgar Herrera Bladeless Drone. Så kan det godt være, at den indtil videre kun er på koncept-stadiet, men det er fedt tænkt, og den er da også blevet belønnet med en Red Dot Design Award. Udover at se hamrende skarpt ud, så giver designet faktisk også to store fordele, for den er mere støjsvag end andre droner, mens de manglende blade eliminerer risikoen for at få dine legemsdele fanget i de roterende tingester. Nu venter vi bare på, at nogen får sat produktionen af Edgar Herrera Bladeless Drone i gang, og det er vel bare et spørgsmål om tid, for køberne er allerede begyndt at stille sig i kø.