Hvorfor skal det være så omstændig en proces at vaske hænder? Det bliver i hvert fald noget nemmere med Dyson Airblade Tap, for her er blandingsbatteriet forsynet med en håndtørrer. Jeps, Dyson er mest kendt for sine støvsugere, men de kan åbenbart masser med luft. Du skal altså bare skrubbe hænderne, som du plejer, og når du er færdig, bliver de bombarderet med 35 liter luft i sekundet, der gør snitterne tørre i løbet af kun 12 sekunder. Så er du klar til at komme i gang med vigtigere ting.