Duracell-kaninen og Mini-Mandesager ser Biler 3 i biografen

Skrevet af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

I lørdags havde jeg fornøjelsen af at tage min to et halv årige søn, Ludvig, med i biografen for første gang, og det var en oplevelse, han ikke glemmer lige foreløbigt. Det gør jeg heller ikke, for det var en perfekt drengetur med en fed animationsfilm til en lille knægt, som samtidig er god underholdning til en stor 36-årig dreng som mig selv. Her følger lidt billeder fra eventet. Og der blev drukket ekstreme mængder cola.

Duracell-kaninen og Mini-Mandesager ser Biler 3 i biografen

Før filmen i Falkoner Biografen på Frederiksberg hyggede vi os til et VIP-arrangement på Biler 3 afholdt af Disney og Duracell i fælleskab. Ludvig legede med de små fjernstyrede biler fra tegnefilmen, rykkede en tur på lykkehjulet og vandt en lille Duracell-kanin og en rygsæk, mens hans mund nærmest sad limet til sugerøret på den store cola, han også fik raget til sig. Det er fedt med et samarbejde mellem elektrisk legetøj og stærke og holdbare Duracell-batterier, for det gælder om ikke at gå ned på udstyret.

Duracell-kaninen og Mini-Mandesager ser Biler 3 i biografen

Duracell-kaninen og Mini-Mandesager ser Biler 3 i biografen

Så blev det selvfølgelig tid til at komme ind og se Biler 3 i biografsalen, og selvom det var Ludvigs første tur i de mørke sæder, så var han allerede fanget af filmen fra første sekund. Det er fedt, at en voksen mand kan tage sin søn med i biografen og selv få noget ud af oplevelsen. Jeg havde godt hørt, at Disney-Pixar var eksperter i at lave film, som både små og store kunne forstå på flere niveauer, men helt ærligt, så har jeg hverken set Biler 1 og 2 eller Toy Story, så det her var en positiv overraskelse.

Duracell-kaninen og Mini-Mandesager ser Biler 3 i biografen

Duracell-kaninen og Mini-Mandesager ser Biler 3 i biografen

Jeg er meget imponeret over, at en to et halvt årig dreng, der normalt har ild i røven, kan sidde stille i så lang tid i en biograf. Men det kunne han altså, mens øjnene kørte rundt i hele hans ansigt for at følge med i bilerne. Da filmen var færdig, fik han en pose med en stærk krølle på halen i form af en Lynet McQueen legetøjsbil, der siger lyde, når han kører med den. Kæmpe hit, og her fire dage efter har han nærmet ikke talt om andet end den røde racerbil. Og sovet med den i sengen om natten, selvfølgelig. Så er det også helt perfekt, at der er batterier fra Duracell i bilen, for der er ikke noget værre end at ungernes legetøj løber tør for strøm. Jeg plejer selv at købe Duracell-batterier, fordi så er jeg i hvert fald sikker på aldrig at gå ned på strømmen.

Duracell-kaninen og Mini-Mandesager ser Biler 3 i biografen

Hvis du planlægger en tur i biografen med ungerne i den nære fremtid, så er Biler 3 helt sikkert et godt bud. Der er både noget til børnene og til farmand. Bare lige husk og tag ekstra bleer med, hvis dine børn stadig bruger sådan noget. Ludvig havde drukket så meget cola, at han tissede igennem bleen efter en halv time. Men han brokkede sig ikke, for filmen var simpelthen for spændende.