Der er bare noget helt specielt ved at sidde overskrævs på en Ducati, og når du først har prøvet det, er det en vanedannende følelse. Og nu behøver du ikke klatre op på en motorcykel for at opleve det. Ducati MIG-RR er nemlig deres første e-mtb, og i videoen herunder får du et nærmere kig på cyklen. Det ligner i hvert fald en fuldblods Ducati. MIG-RR er faktisk lavet i et samarbejde mellem Ducati og italienske Thok Ebikes, og som du også kan se, så er den skræddersyet til de vilde ture i bakket terræn, hvor du får hjælp af en Shimano Steps E8000 motor på 250 Watt, der leverer et moment på 70 Nm, mens der også er en Fox 36 Float 29 Factory Series Kashima gaffel, en Fox DPX2 Factory Series støddæmper, Renthal 35 Fatbar Lite Carbon styr, Mavic E-XA Drifter hjul og 11-trins Shimano XT gear. Det kører.


Se andre seje sager om: , ,