Hvis zombier drak øl, ville de nok være helt tossede med Dock Street Walker, for den er nemlig brygget med røget gedehjerne. Ja, det er en lidt usædvanlig ingrediens. Udover den noget makabre tilføjelse, er øllen en ganske almindelig American Pale Stout med 7,2% alkohol, der indeholder havre, korn og hvede, så du får faktisk en brugbar bajer til at slukke tørsten, og du kan jo meget passende knappe sådan et par sataner op, mens du har The Walking Dead eller andet zombie-lir kørende på skærmen – hvis du altså kan abstrahere fra, at du kværner hjerne i samme stil som de levende døde.