Selvom forbrændingsmotoren blev opfundet for længe siden, er der stadig mennesker der bruger heste til at komme frem i verden. Det er lidt det samme med gammeldags printmagasiner, for selvom de får røvfuld af de nye digitale medier, er der stadig noget nostalgisk over at sidde med papiret mellem hænderne. Det kan faktisk være ret afslappende. Og fysiske medier kræver fysisk opbevaring, så den klarer DOC Magazine Rack i gennemført stil ved at være lavet af beton og udført som en old school mappe til papirer. Jeps, så er det virkelig gammeldags med gammeldags på, gammelfar. Så tag du bare et ekstra hårdt hvæs af piben.