Du kan jo ikke flyve med din drone hele tiden – den skal også fragtes frem og tilbage mellem dine skydeture. Og det løser den nye DJI Mavic Pro ved at være foldbar, så du let og elegant får plads til den i rygsækken. Men det er ikke den lille fætters eneste trick. Mavic Pro er nemlig udstyret med den samme 4K-sensor, som du finder i Phantom 4, der skyder 4K-video i 30 FPS eller HD-video i 96 FPS, og du får desuden en flyvetid på op til 27 minutter og en tophastighed på 64 km/t. Det er ikke dumt, og den trådløse overførsel af video fungerer endda helt op på 7 kilometers afstand, så du kan sende mesterværkerne direkte videre til YouTube eller Facebook uanset hvad.


Se andre seje sager om: ,