Aldrig gå ned på udstyret. Og hvis du gør dig klar til at hælde de dyre dråber fra en fin flaske sprut op i et glas, går du i hvert fald ikke ned på udstyret med det voldsomt gennemførte glas Discommon Lowball 2. Det hele er CNC-fabrikeret af en solid blok aluminium med en nærmest drage-agtig overflade, mens indersiden er formet som et timeglas for virkelig at lokke de optimale aromaer ud af væsken. Jaja, prisskiltet er nærmest absurd, men det her er en beholder, du kan bruge resten af livet. Endda med stor glæde.