Der findes mange forskellige droner derude, men dronerne hos US Air Force er lige en tak vildere end alle de andre. Og nu har de fået nyt legetøj. Det amerikanske luftvåben har nemlig fået en ny Stealth-drone, der helt officielt hedder XQ-58A Valkyrie, og den er lavet af Air Force Research Laboratory og Kratos Unmanned Aerial Systems. Den har en rækkevidde på 3.000 kilometer og kan lastes med overvågningsudstyr eller smarte præcisionsbomber, og den skal desuden medvirke i luftvåbnets program kaldet “Loyal Wingman”, hvor en ubemandet drone eskorterer et bemandet fly. Ja, den var aldrig gået i Top Gun. Herunder får du en kort video af dronen i luften.