John Goodman kommer på overarbejde i den nye SciFi-film Captive State, hvor Jorden har været invaderet af rumvæsener i 10 år, og nu skal menneskeheden føre en benhård modstandskamp mod overmagten. Ja, det lyder ikke så rart, og det er heller ikke særligt rart i den nye trailer, som du ser i videoen herunder. Captive State har biografpremiere 29. marts næste år, og den er instrueret af Rupert Wyatt, der også stod bag Abernes planet: Oprindelsen og The Escapist. Det ligner en fed tur i biffen. Sådan lidt dystopisk, men alligevel underholdende, og så er det jo en god påmindelse om, at tingenes tilstand lige nu alligevel ikke er så ringe endda.