Alien: Covenant er seneste rulle fra rum-serien med Ridley Scott bag roret, og den har premiere i de danske biografer til maj. Derfor skal der selvfølgelig laves noget larm for filmen – selvom ingen kan høre dig skrige i rummet – og i videoen ovenover kan du se nyeste teaser fra 20th Century Fox, der tager en lidt utraditionel tilgang til hypen. Her får du nemlig en kortfilm på 4 minutter og 45 sekunder kaldet “Last Supper”, og her ser vi besætningen på rumskibet Covenant, før de lægger sig i den lange cryosleep på rejsen. Det giver et fedt indblik i stemningen i filmen, og den er fed.