Det kan da godt være, at verdensrekorden for at løse Rubiksterningen er nede på få sekunder, og det er ganske imponerende. Men flaskehalsen for at gøre det hurtigere er vores menneskehænder, og her i videoen ser du, hvad der sker, hvis man erstatter kød og blod med kølig mekanik, for den her robot løser Rubikskuben på 0,38 sekunder. Ja, det er pænt hurtigt. Det er faktisk så hurtigt, at de er nødt til at vise det i slow motion, for ellers fanger dine øjne det simpelthen ikke. Så er vi tilbage ved manglerne ved den menneskelige fysik.