I går var det officielt Star Wars Day, og hvis du ikke er færdig med at fejre rumeventyret – det bliver man vel aldrig – kan du få en god dessert med den her video ovenover af en Dødsstjerne af bambus, der bliver lavet i hånden helt fra bunden. Det er stærkt håndværk. Manden bag mesterværket er Frank Howarth, der har lavet masser af videoer med drejebænks-lir, og i det her klip bliver du desuden forkælet med lidt digitalt lir med et hologram af modellen. Sådan en Dødsstjerne kunne være fed at have stående derhjemme.