I sidste uge viste Deadpool, hvordan os mænd undersøger os selv for testikelkræft, og nu er turen kommet til damernes bryster. Han er godt nok en guttermand. Så kan du jo vise videoen ovenover til damen, eller selv tage et par fifs, så du kan hjælpe hende med undersøgelsen for kræftknuder, for det er jo ren helbredsmæssig bekymring, der ligger til grund for befamlingen, og så er det helt i orden. Det er egentlig vildt at tænke på, hvor dygtige folk der står for marketingen til den nye Deadpool-film med Ryan Reynolds i hovedrollen, for de er eksperter i at lave fedt indhold til at skabe omtale op til premieren 11. februar. Hov, det er jo snart.