Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

David Beckham er et kæmpe forbillede, som jeg respekterer. Så kan du være enig eller uenig, men lige meget hvad, er respekt noget af det vigtigste vi har her i verden, og derfor er det fedt, at den tidligere fordboldspiller – og nu professionelle verdensmand – sætter fokus på netop respekt med sin nye duftevand, som han lige ud ad landevejen kalder Respect. Ja, man kan godt hørme af respekt. I videoen herunder kan du se den officielle video med David Beckham som frontmand for de nye flasker, og læg lige mærke til, hvor simpelt han sætter rammerne for noget så indviklet som respekt.

Respekt har nemlig et hav af forskellige betydninger fra person til person, men vigtigst af alt, så skal du have respekt for dig selv, før du kan kaste den efter andre. Det er da en vigtig tanke. Og hvis en ganske uskyldig flaske med parfume kan være med til at sætte fokus på dig selv, din familie, dine venner, dine modspillere på banen eller Dorthe nede fra din lokale købmand der aldrig kigger op fra kassen, mens hun kører dine varer igennem, så er det lige præcis, hvad det hele handler om. Så er det nemlig ikke bare parfume, men respekt på flaske, og det bliver du mindet om, hver gang din næse opfanger duften. Respekt er ikke noget man får. Det skal man gøre sig fortjent til. Start med dig selv, og så kommer resten helt af sig selv.

Og så er vi tilbage til begyndelsen. David Beckham er sej, og hans nye duftevand kræver respekt.

David Beckham er sej, og hans nye duftevand kræver respekt