Hvis du kan huske vores egen Robin Hood, der tilbage i 2015 gik verden rundt med sin vilde bueskydnings-video, er der godt nyt, for danske Lars Andersen er tilbage med flere bueskytte-tricks. Du kan se den her, og den er ret vild. På en eller anden måde er han i stand til at sende pile afsted i samme stil som Angelina Jolie og James McAvoy affyrer projektiler i filmen “Wanted” fra 2008, så de kurver sig omkring forhindringer og lige ind i sine mål, og det er sygt imponerende at se. Og ret modigt af de frivillige personer at stille sig i vejen for ham, for selvom han er skarp, kan det jo alligevel gå galt.