“Winter is coming”, så du får brug for et par stærke vinterstøvler til at få dine fødder helskindede gennem kulden, og de nye Danner Vertigo 917 er dine skankers nye bedste venner. Udenpå er der selvfølgelig ikke noget at tage fejl af, for Danner Boots startede med at lave støvler til skovarbejdere i 1932, så de ved godt, hvordan man laver råt fodtøj, og det ser du tydeligt i læder overdelen, mens du også får Gore-Tex til at gøre dem 100% vandtætte og åndbare. Det virkelig geniale ligger dog i konstruktionen som en kapsel, der får dem til at føles som et par sneakers, mens du i virkeligheden render rundt med et par ekstremt hårdføre støvler. De holder snildt hele vinteren. Og næste vinter. Og næste vinter.