Biograferne er nødt til at finde på noget nyt for at hive dig væk fra hjemmebiffen, og det kommer nu, for danmarks første 4DX-biograf åbner 21. marts i Århus. Men hvad er 4DX så? Jo, populært sagt er det en “som at være der selv” biograf udstyret med hydrauliske sæder, der overfører følelsen fra filmen til din egen krop ved at tilføre fysiske bevægelser til mikset, mens der totalt er 18 effekter til at aktivere dine sanser med en fysisk tilstedeværelse af blandt andet vind, vand, regn, tåge og lugt. Det er ret fedt, og det giver en helt ny dimension af realisme, når du ser en film i biografen. Videoen her giver en fornemmelse for, hvordan det virker.

Det er Nordisk Film, som er først ude med 4DX, og i første omgang åbner de for oplevelsen i Århus C, mens de senere i år indvier en 4DX biograf i Lyngby. Det er da sådan noget, der skal prøves, og det kan du for eksempel med den nye “Tomb Raider”, “Pacific Rim: Uprising” og “Ready Player One”.