Man skulle da være et skarn, hvis ikke danmarks dyreste sommerhus var fint nok til at blive brugt hele året, men der er altså kun tale om et fritidshus, hvilket også gør prisen endnu mere vanvittig. I billedserien ovenover kan du se, hvad man får for 29 millioner lige for tiden, og i virkeligheden betaler du en stor del af pengene for den fashionable beliggenhed på den største grund lige ved vandet i Trouvillekvarteret i Hornbæk, hvor du kan få lov til at gnubbe albuer med danmarks største tegnedrenge. Det har jo også en værdi i sig selv. Så er der selvfølgelig selve huset på 227 kvadratmeter, der egentlig ikke er proppet med luksus, men alligevel giver base for en lækker sommerferie, mens du jo også har grunden på 2.048 kvadratmeter til at lege på. Jeps, det er dyrt, hvis du vil lege på den danske Riviera i danmarks dyreste sommerhus.