Det er ikke sikkert, du tænker så voldsomt meget over det, når du står med hovedet i vasken og spytter tandpasta ud om morgenen. Men de fleste hvide porcelænsvaske er ikke ligefrem skønheder. Så er det straks en anden sag med det her Daniel Lago Depth Basin, for her får du en gennemsigtig glasplade som bund, og det hele er smukt integreret i bordpladen af træ, så du får noget forkælelse til øjnene. Så er det også en fræk, lille detalje, at ungerne kan kigge op på dig fra deres skjul under vasken. Og så kan vi hurtigt blive enige om, at almindelige porcelænsvaske er pokkers praktisk at vedligeholde, men det her træ- og glas-design er det ekstra arbejde værd. Især hvis du har en rengøringskone.