For kort tid siden annoncerede Casper Christensen og Frank Hvam, at de vender tilbage med en spritny sæson af TV-serien Klovn, og nu har de så lige afsløret, at de også er klar med en biograffilm. Yessir, den tåkrummende duo er for alvor tilbage. Du kan se den første trailer for filmen Dan Dream i videoen ovenover, der efter planen skulle få premiere i biograferne 30. marts, og det ligner jo et herligt gensyn med de fede 80’ere. Det hele er skrevet af Casper Christensen og Frank Hvam, og rollelisten inkluderer folk som Lars Hjortshøj, Magnus Millang, Peter Gantzler og Mia Lyhne, så det bliver spændende at se, om drengene stadig har lidt magi tilbage i sig. Mon ikke, det nok skal blive sjovt.