Formula E er måske spændende nok at se på, men uden motorlarmen bliver det bare en fesen oplevelse. Så er der mere knald på deres PR. Som du kan se i videoen ovenover har de nemlig fået freerunneren, gymnasten og Hollywood-stuntmanden Damien Walters til at lave et backflip over en racer, der kommer fræsende bagfra, og det er både sindssygt godt klaret og også ret vanvittigt. Han kunne da i det mindste have stillet sig op med front mod ellerten og lavet et frontflip. Eller holde sig på den sikre side af barrieren i pølsevognen som alle os andre.