Den topløse Corvette Stingray, der kommer på gaden i 2014, er lækker nok i sig selv, men amerikanerne fyrer lige lidt ekstra op for liret i Premiere Edition. Der bliver kun lavet 550 eksemplarer af modellen, og de bliver alle sammen udstyret med en mørkegrøn lakering og lysebrun kaleche, mens der selvfølgelig er alle de fede detaljer fra standardversionen plus forbedringer, der blandt andet inkluderer et kuffertsæt fra Thule. Den ville pynte på en sommerdag med toppen nede, så man rigtigt kan høre brølet fra den store 6,2 liters V8’er med 460 hypper.