CONNOR WOODY CRUISER

Less is more. Det mener den amerikanske cykelbygger Connor også, så de bikser cykler sammen på værkstedet i Denver ved håndkraft, og materialet er såmænd godt gammeldags træ. Okay, rammen er forstærket med kevlar, men består ellers af sammensat valnød og ask, så du får en cykel, hvor der er skåret helt ind til benet. Det betyder også, at Woody Cruiser kun byder på 2 gear, hvilket kombineret med vægten på over 11 kg. ikke ligefrem giver et fartmonster, men her handler det vist mere om at cruise stille og roligt, så folk på gaden kan få et ordentligt kig på woodyen.