Fy for pyffer. Drengene hos Confederate Motors har tidligere blæst os bagover med deres X132 Hellcat Speedster, og nu vrider de lige lidt ekstra på gassen med deres seneste tohjulede bæst. G2 P51 Combat Fighter er jo helt unik. Som du kan se i billedserien ovenover, ligner den noget fra fremtiden med en konstruktion af aluminium med hjul og paneler af kulfiber, mens der også lige er et par opfindsomme detaljer med glas til at give frit udsyn til brændstoftank og luftfilter. Det her er helt sikkert noget af det ondeste på to hjul – og desværre også noget af det dyreste.