Arnold Schwarzenegger er en af de sejeste mænd, der nogensinde har vandret omkring her på jorden. Sådan er det bare. Basta. Og nu sætter den 68-årige bøf endnu en tyk streg under sin awesomeness ved at lancere kampagnen ‘Come with Me if You Want to Lift’, der samler penge ind til organisationen After School All Stars for at få flere unge til at røre sig noget mere. Det er sgu et ædelt formål, og du kan støtte det ved at købe en af de t-shirts, som Arnold render rundt med i videoen ovenover. Altså ikke en af dem, han har svedt i, men en magen til. Sveden må du selv levere.