Det kan faktisk ikke blive vildt nok for den engelske opfinder, og nu har Colin Furze bygget sin egen Hulkbuster, som han giver smagsprøver på i videoen nedenunder. Hulkbusteren er i øvrigt bygget i samarbejde med James Bruton fra Xrobots ved hjælp af dele købt fra eBay, og den over tre meter høje satan har både et sæde til en fuldvoksen mand, hydraulik og en fjernbetjening, mens flammekasteren i knytnæven bare banker det hele ekstra meget op i awesome-level. Det er imponerende bygget.